Hvalpeliv hos os !

"Hvalpeliv" fra fødsel til nyt hjem.

Helt ny ! og stopmæt !

                           Fødslen !

Når tiden nærmer sig hvor et kuld hvalpe melder deres ankomst, har vi i forvejen lavet barselsstue i et værelse hvor der er ro og god varme. 
Der har den vordende mor indimellem afprøvet sin seng/hvalpekasse og som regel sovet i den en uges tid før vi venter de små.
Den dag "det sker" laver hund og jeg ikke meget andet end at holde i hånd/pote. Den vordende mor trisser rundt i hele huset, mere eller mindre rastløs, for ind i mellem at gå op i sin seng og rede den, men hele tiden holder hun øje med at hendes menneskemor bliver i nærheden - og det gør hun.
Personligt synes jeg det er frygtelig synd ikke hele tiden at være omkring hunden for at støtte og trøste, desuden har de fleste amerikanere en sikker forvisning om at vi - deres mennesker - altid er der for hjælp.
Og når først fødslen gå i gang har de virkelig også brug for hjælp. De små puds skal pakkes ud af fosterhinden og mange af dem skal suges i luftvejene for slim og evt. fostervand, så lungerne kan komme til at fungere, så skal de ses efter og vejes.
De små bliver puttet i en lun kurv med et imiteret skind som ligger over en varmepude i bunden, mens fødslen står på, ellers træder moderen nemt på dem når de næste hvalpe kommer og dem der allerede ér født, bliver våde og kolde hver gang fra fostervandet. I pauserne mellem hvalpene bliver født, bliver de lagt ned til deres mor og nusset om af hende. Når de små ligger i "varmekassen" er de dejlig varme og tørre og friske til når de bliver lagt ned til "mælkebaren".
Når hele "redeligheden" er overstået, bliver der rigtig kræset for lillemor, hun har ærligt fortjent det, så menuen står gerne på ris og kogt kylling, hvilket gerne ryger ned med stor glæde og appetit. Ellers står hovedfoderet på hvalpefoder mens hun ammer de små, så ved vi at både mor og de små får hvad de har brug for.

 

Så er mælkebaren åben.

                    De første fjorten dage !

Så går tiden de næste to uger med at spise og sove for de små. Hundemors tid går med at slappe af og vaske og nusse de små. Menneskemors tid går med at undersøge de små mange gange om dagen, for ting som forstoppelse, at de alle er "godt med" tager på som de skal, samt ikke mindst - at de ikke bliver lagt ihjel. Derfor er jeg/menneskemor omkring dem 24 timer i døgnet de første 10 til 14 dage. At jeg sover ved siden af hvalpekassen, er til stor glæde for hundemor, hun synes det er superhyggeligt med så meget selskab hele tiden. Og min egen seng i soveværelset står såmænd heller ikke ubenyttet hen, da der altid er nogle af de voksne hunde som benytter den til fulde ved siden af deres "far" imens.
Fjorten dage og lige åbnet sine øjne.

              Tre uger gamle.

Fra de er 14 dage til de er 3 uger, sker der ikke så meget andet end de bliver bedre til at møvre rundt og opdager hinanden, de kan stadig ikke se, selv om øjnene åbnedes da de var 12 til 14 dage.

MEN tre uger gamle ! Da sker der virkelig noget, endda inden for et døgn, MEGET pludselig åbnes deres små ører og de får næsten et chok første gang alle de nye indtryk klart høres. Deres små ører vendes i retning af vores stemmer når vi snakker til dem og de kan pludselig selv høre når de bjæffer ad hinanden. Nu kan de også - ganske vist med meget usikre skridt - trimle lidt mere rundt og tjatte til hinanden.
Så er tiden også kommet til at de i deres tjedje uge bliver flyttet ud i køkkenet/stuen i en meget stor hjemmelavet kravlegård, her kan de så de næste dage udforske - for dem - en meget stor ny verden og kigge og snuse til alle de andre voksne hunde. Her høre de også i trygge omgivelser - første gang - alle elektriske køkkenredskaber, samt hvad der nu kommer af lyde fra støvsuger og tv/radio osv.
Når de så er trygge ved det, kommer de ud at udforske verden uden for kravlegården, det vil sige mest køkken og stue, men efterhånden har vi hvalpe snart sagt alle steder. Når de er trætte opholder de sig i kravlegården, der kan de også i fred og ro indtage deres måltider . Om aftenen hygger de i sofaen med os.

Sofahygge !

                          Fire til seks uger gamle.

Nu er hvalpene ved at være gamle nok til at venners og families børn kan komme og lege med de små hvalpe - selvfølgelig under overvågning, hvilket børnene selvfølgelig benytter sig af i stor stil. På den måde bliver alle vore hvalpe vant til og trygge ved at mennesker også kan være nogle små størrelser med lidt høje stemmer, som opføre sig lidt anderledes end de voksne.
Ved fem ugers alderen er de nået til deres første studsning, dels for at pelsen ikke vokser ind i øjnene, dels for at de så tidligt som muligt kan blive kendt med klippemaskinens underlige lyd, derefter bliver de studset igen en til to gange inden de fleste flytter hjemmefra mellem 8 og 10 uger gamle.
"Slåskamp" i legetøjskurven.

                       Fra syv til otte uger !

I den syvende uge - skal de små både vacc. og shipses af vores dyrlæge - der som regel kommer hjem til os - samt undersøges grundigt så de kan få en sundhedsattest/vacc. attest med sig.
Dette besøg tager de i "stiv arm" de får begge de to små stik lige efter hinanden og har allerede glemt det når de igen bliver sat ned på gulvet for at genoptage deres leg. Og er de - hvis de er få i kuldet - med hos dyrlægen, fare de straks rundt og undersøger dyrlægens spændende lokale, så det tager ikke modet fra dem på nogen måde.
Chipsning er lidt dyrere end tatovering, men vi har erfaret at tatoveringen forsvinder i huden og så er identiteten jo væk og ikke mindst - så gør det ret så ondt på dem at få SÅ mange nåle stukket gennem ørerne - som sådan et langt nr. kræver. Da vi i starten prøvede tatovering, skreg de højt og var noget betuttede et stykke tid bagefter.

De får så hver især pakket deres lille "kuffert" med alt det de skal have med i deres nye hjem. 

På den store rejse dag ! bliver hvalpen vasket og får klippet negle, samt måske igen studset lidt, så den er fin og lækker til at indtage sit nye hjem. 
Lille Joey nyvasket og med sit nye halsbånd, venter på at hans nye "forældre" kommer og henter ham.

                    Efter otte uger.

Hvis en enkelt hvalp skulle blive her udover de otte uger - lære vi dem lidt efter lidt - hvad der forventes af en alm. familiehund, så som at kunne lide at køre bil, at være med i byen og alle andre ting som de kan komme ud for senere i livet.

At købe en ældre hvalp - kan have sine fordele, hvis ikke den allerede ér renlig, bliver den det hurtigt, den er også nemmere og hurtigere til at forstå hvad man gerne vil have den til.

En ældre hvalp er også mere modstandsdygtig hvis man har børn, man behøver ikke være helt så forsigtig ved leg børn og hvalp imellem.

Nyeste kommentarer

07.12 | 12:54

hej!
Vi syntes jeres hjemmeside er en god og spændende side. man bliver i godt humør ved at sidde og læse den, Den har en meget god oplysning om mange ting.

...
07.12 | 12:49

flot klaret

...
05.12 | 16:09

Hej Ludwig flot klaret.
stort tillykke til dig og mor og far..

...
28.11 | 22:30

Stort tillykke Ludwig

...