Vi har en lille sund og racetypisk flok amerikanere at avle på.
(Se hver hunds egen side i menuen til venstre.)
Sundheden :
Både mental og fysisk sundhed kommer i absolut første række. Og netop disse punkter ser vi på med stor strenghed når vi udvælger en ny hund til at føre racen videre. Det er trods alt det vigtigste for at en hund kan fungere godt i en almindelig familie.
Udseende :
Vi glemmer skam ikke udseendet, da smukke hunde er af uhyre stor vigtighed for os. Og forældre dyrene skal da også have opnået en præmie på hundeudstillingen som hedder at den lever op til de racetypiske kendetegn og særpræg, samt være godt sat sammen i krop og have velvinklede ben. Opnår den ikke det, kan den ikke avles på da det racetypiske da ville forsvinde mere og mere.
Prægningen :
Udover de ovenstående punkter kommer så ikke mindst, prægningen af hvalpene, de ting til sammen giver en harmonisk dejlig hund som man kan have stor glæde af i rigtig mange år.
(Se : siden med vore hvalpes opvækst hos os )
Udstilling :
Vi har gået meget på udstilling før hen, men da vore hunde lever en "normal" tilværelse, kan de ikke hamle op med de store kenneler, hvor hundene haves på en sådan måde at deres pels ikke bliver slidt af gåture og div. ting. Så når vore hunde har opnået nogle pæne placeringer, vælger vi at stoppe, så de kan få en mere afslappe og praktisk frisure. For os er det vigtigere med glade hunde som får lov at "være hund" end flotte præmier på en hund der kun må have lov at sidde til pynt.