Hilsner fra hvalpe vi har solgt.

 Bailey !
Da Jobbe var knapt et år gammel, besluttede vi at han skulle være storebror.
Så da jeg først på efteråret skulle til Ålborg for at få klippet Jobbe, forelagde jeg vores store ønske: En lys lillebror. Jamen det kunne godt komme på tale, for Debbie skulle have hvalpe til foråret og med Julius som far.
Så da Janna ringede sidst i februar og fortalte at nu var Debbie kommet i løbetid og Julius meget forelsket. Ja så var der jo bare at vente.......Det var spændende at følge med helt fra starten, og følge Debbies gravide mave. At få lov at klappe den efterhånden "store" mave, og sige at lige der var forhåbentlig vores lille Bailey baby. Det var virkelig sjovt og spændende at følge.
Så endelig d.3 maj ringede Janna om morgenen og fortalte at Debbie havde født om natten. Og efter 3 sorte søskende kom vores lille lyse dreng som den sidste. Det var bare ubeskriveligt. Den lille dreng som vi havde ventet på i et halvt år. Julius havde hørt godt efter.  Samme dag fik vi de første billeder. Efter 1 uge var det lige ved at gå galt. Debbie kom til at ligge på ham. Heldigvis sover Janna sammen med mor og børn de første par uger, så hun handlede hurtigt og arbejdede med vores lillebror en hel time, og derfor har vi ham idag.
3 uger gammel var vi oppe og besøge ham første gang, og der er man jo bare færdig og smask forelsket.  Og hele tiden var Janna bare så sød at sende billeder.
Da Bailey endelig var gammel nok til at flytte hjemmefra, kørte Janna og Claus ned til os med den lille fyr. Det var spændende hvad Jobbe sagde til at få sådan en lille krudtugle i huset. Men det gik bare så fint. Jobbe var fantastisk. Og næsten for tålmodig. Han er Denny's dreng.
Vi har aldrig været i tvivl om at det var det helt rette valg at få nr.2 hund. De har så meget glæde af hinanden. At vi så siden har fået endnu en lille lys dreng i familien.......Mine forældre, som tidligere har haft Amerikanske Cockere, måtte overgive sig. Så der er liv og glade dage når vi har vores eget lille amerikaner træf: Jobbe, Bailey og Sweeper alle fra Dana's Americans.
Noget andet jeg også kan takke Janna for: Da Janna fik dårlig skulder og ikke kunne klippe. Ja så fik jeg hjælp, råd og vejledning til selv at forsøge med maskine og saks. Og det går rimeligt, jeg har nemlig også fået lov at "ordne" Sally.
På et tidspunkt ønsker jeg mig en lille Black/Tan pige fra Kimmie. En lille Fanny......
Men det er en helt anden historie.
Kærlige hilsner Jobbe og Baileys mor

Hejsa.
Jeg hedder Eddie og er en dejlig amerikansk cockerspaniel- det siger min mor og far i hvertfald, på snart et år.
Jeg synes det var en rigtig dejlig tid, da jeg boede lige uden for Kongerslev hos Janna og Claus og min store hundefamilie- der var så mange forskellige ting der skulle undersøges derude på landet...
Da jeg blev 9 uger, kom der gæster og dem havde jeg set mange gange før, men jeg kunne godt mærke, at der skulle ske noget denne gang - jeg skulle pludselig flytte ind til Aalborg... Uhh, hvad var nu det for noget... Alle de biler og mennesker og store busser, der var meget farlige...Men heldigvis har mine forældre været rigtig glade for at gå ture både inde i byen og ved den dejlige Limfjord, så nu er jeg slet ikke bange for noget som helst...( kun når de store busser kommer for hurtigt)
Jeg har fået et dejligt hus her i Aalborg og en stor have, som jeg har fri adgang til hele tiden. Jeg synes det er rigtig sjovt at skrabe på terrasse døren mange gange hver aften... Og hver gang rejser en af mine forældre sig op og åbner døren for mig... he he, de skulle bare lige vide, at jeg faktisk slet ikke skal ud, men der er ofte lige nogle fugle eller en lille kat, der skal bjæffes af... De skal i hvert fald ikke være i min HAVE...
Da jeg flyttede til Aalborg fik jeg også en storebror, han hedder Joey er 3 år gammel og har også startet sine dage hos Janna & Claus - underligt at jeg ikke mødte ham derude... Men det er jo et stort sted..
Jeg tror ikke helt på at vi er brødre - for ham Joey vil helst putte i sofaen og sengen hele tiden og jeg vil bare lege og lege og lege. Desuden er han meget lys og jeg er næsten kulsort..
Jeg går til træning med min mor og Joey har min far med - det er rigtig spændene, at se hvad de finder på af nye ting hver Søndag - Jeg morer mig bare over alt den dejlige ros og alle de godbidder jeg får, fordi jeg åbenbart er god til at få mor til at gå pænt..
Når jeg så endelig er helt flad for energi efter lange gåture og leg - så er der heldigvis også altid plads til mig i sofaen og sengen... Jeg kan rigtig godt lide, at putte i dynerne hele natten.. Det er så hyggeligt !! Jeg vil gerne sige mange tak til Janna og Claus for en fantastisk start på livet - det kunne ikke have været bedre!! Og mine forældre prøver at gøre det lige så godt som I har gjort!!
Og så også lige en stor tak for at du vil klippe mig Janna, mor kan ikke finde ud af det endnu.
Mange hundehilsner fra Aalborg.
Eddie.

En lille hilsen fra Eigil og hans mor.
d. 14 juni 2010
(Skrevet: ikke en gang 14 dage efter at Eigil flyttede hjem til hans nye mor Vibeke.)

Kære Janna og Claus.
I dag har Eigil og jeg været i København med bus. Han vækker opsigt, mennesker kommer hen til ham og siger: nåhh hvor er han sød, Eigil tager trygt i mod alle kærtegnene.
Han er så tillidsfuld og ikke bange for noget. Jeg besøgte også en veninde med en stor og smuk kat, Eigil blev sat på plads, men få sekunder efter var han der igen for at lege. Og kattens mad blev spist og dens legeting rusket i.
Han er så rolig, men har også et spændende temperament ! Han ved hvad han vil, og lader sig ikke kyse. Nu er han bare træt, så i bussen hjem sov han trygt i sin taske.
Forleden var jeg sammen med nogle tidligere kolleger på Amalienborg og se Frederik og Marys nye hjem, et par af pigerne passede Eigil udenfor, mens vi andre så palæet, pladsen var fuld af turister, så kom der en politibil med et par politifolk, der, da de så Eigil, kom farende med godbidder, det var et tilløbsstykke for turisterne, lig den gamle plakat med politiet der følger ænder over gaden. Der blev taget mange billeder af politi og en lille hundehvalp. Han er virkelig en gave. Jeg er begyndt at tage ham med på strandengene, hvor han løber frit med andre hunde, og han fræser afsted og har det skønt, og er dejlig træt bagefter.
Det går også fint med husets anden hund.
Mens jeg skriver dette, er han vågnet op og ligger i sin kurv og leger med et tøjdyr. Og ellers sover han hele natten i sin transportkasse, og vågner først ved 7-8 tiden.
Det er en lykkelig alliance med mig og Eigil.
Han spiser fint og det går bedre og bedre med at gå i haven for at tisse og lave prut.
Nu gentager jeg mig selv, men at få en hund der er så tillidsfuld og glad er et mirakel, og det tillægger jeg jer æren for.
I høre videre om Eigils udvikling.
Knus Vibeke.
 

Hej med jer.

Sofus og jeg har netop igen-igen været på øvelse med militæret.
Vi hygger os som sædvanlig - Sofus render rundt og nyder skoven og naturen.
Han har forlængst lært, at kommer der nogle gående hen ad skovvejen i camouflage tøj, så er det o.k. - og de må gerne være der. Han løber dem i møde og følger dem så resten af vejen ind til posten.
Men gud nåde - hvis der kommer nogle i civilt tøj.....
De skal bare ikke være der og så bliver der "gøet" vagt i gevær.
Han er på hele dagen og når de sene aftentimer sænker sig - går Sofus til ro - i sin sovepose. Og det sjove af det hele er, at så interessere resten af natten ham ikke. Jeg har altid bagenden af bilen stående åben - men det interessere ham ikke. Han sover........
Man skal vel have sin nattesøvn - og så kan vi andre sku bare lege soldat....
Om 4 uger - kører Sofus og jeg igen til Spanien.....Vi tager 6 uger i varmen.... Og Sofus er allerede begyndt at glæde sig....
Det er så 5. gang at Sofus tager turen til sydens sol sammen med mig.
Så hermed ønsket om en go´sommer til jer.
Hilsen Sofus og Kim.

Kære mor Janna.

Ikke engang et døgn er det siden, at jeg forlod dig og far Claus i Kongerslev. Det tog næsten 5 timer at komme fra det nordjyske til den lille by Greve, hvor mine nye mennesker bor. Jeg sov hele turen væk, lige på nær et kvarters tid, hvor jeg så lidt af verden og knuste hjerter.
Der er slet ikke så mange marker her hos mine nye mennesker. Men de har en hel masse græs og et stort hul ude i haven med en masse vand i. Det er dog ikke lige noget for mig at hoppe i vandet, så jeg leger i stedet med mit fine legetøj og min nye menneskemor, -far og -søster. De kommer med mad og putter om mig hele tiden. Faktisk laver de ikke andet end at kigge på mig- selv når jeg sover, har jeg smugkigget og set, at de sidder helt og falder i staver over mig. Det skal jeg nok lære at drage nytte af. De har givet mig SÅ meget legetøj, heriblandt den abe de havde med, da jeg var helt lille OG den bamse, som jeg kender hjemmefra mor ! Det er daaaaaarjligt med alt det legetøj !
Det er selvfølgelig ikke det samme som det dejlige, varme og kærlige sted, hvor jeg voksede op hos min mor Sniff, min far og mine kuldsøskende og alle mine større søskende og bedsteforældre. Men jeg er sikker på, at mine nye mennesker vil give deres ene pote for, at jeg altid vil logre med halen ! O gjeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at deres haler også altid vil logre.
De siger at de er heldige at have fået en hund som mig, som kommer fra så godt et hjem....at sådanne steder ikke hænger på træerne og at det er guld værd for mig som hund og dem som hundeejere, at min opvækst har været så tryg.
De siger også, at jeg er verdens klogeste og smukkeste hund. Og hvem ville dog bjæffe dem i mod på den påstand ? Ikke mig, sagde Kenzo-hunden !
Jeg er meget træt efter alle de indtryk, så jeg må hellere slutte her. Jeg tror at det her er begyndelsen på et fantastisk eventyr. De er ihvertfald skægge mine nye mennesker- og så snakker de så sjovt. Jeg tror det hedder "Københavnsk".
De har lovet mig, at vi skriver en masse til mit gamle hjem og min mor, så det er med garanti ikke sidste gang, I får en hilsen fra Greve og mig !
Jeg skulle vuffe og sige tak fra mine nye menneskeforældre- tak for, at de har fået en så vidunderlig, kærlig og tillidsfuld hund, der går til alt med krum hals.
VUF-VUF
BJÆF-BJÆF FRA KENZO

                            Ollie.

Jeg hedder Ollie, ja egentlig hedder jeg noget så fint som Sir Oliver, men jeg bliver altså kaldt Ollie, jeg er verdens sødeste og dejligste amerikanske cocker spaniel der findes, det siger min "mor" og "far" ihvertfald, dvs. mine mennesker. Vi bor sammen i en lille hyggelig by der hedder Mou.
Min "mor" og....ja, hvis hun altså kan kaldes min "mor" for hende den anden, der sommetider er her, siger også "Ollie kom hen til mor, men så må hun jo være en slags søster, da hun er min "mors" datter, (det er egentlig til at blive smadderforviret af)........men altså de to hentede mig hos Janna og Claus, da jeg var 4 mdr. gammel, så jeg var jo en stor og velopdragen hund, sådan næsten da
Jeg var næsten helt renlig og Janna og Claus havde lært mig at gå pænt i snor, når jeg skulle luftes uden for haven, jeg kunne også "køre bil" fra bagsædet og blive siddende pænt der.
Min "far" har gået på skole med mig, men jeg tror nu mest det var ham der skulle lære at gå pænt, for det der kunne jeg jo fint i forvejen.
Min "far" er også helt tosset med mig, men det er der jo ikke noget at sige til, for jeg er jo også bare så dejlig.
Min "mor" kan jeg få til at kokse rundt og kravle ind under både senge og sofa for at hente mit legetøj.....
thi hi, hun synes jo det er synd hvis jeg ikke kan nå det, hun har stadig bare ikke lige fanget at jeg gør det med vilje......jamen for pokker ! konen skal da motioneres hver dag ikk`?
Jeg motionere også med min "far". Jeg napper lige snoren i munden og stiller mig an ved vores cykel....så får han travlt med at fodre alle hans pipfugle færdig, så den bette Ollie kan komme ud at løbe. Altså det er da vildt sjovt for mig, men det er jo ikke kun mig der har godt af det og som elsker det.
Ja, vi har det altså så dejligt her hos os....jeg bliver forkælet (helt fortjent, selvfølgelig) og "mor" og "far" ville ikke undvære mig for alt i verden, og jeg ville heller ikke undvære dem.
Jeg har kun været hjemmefra da Janna havde mig med på hundeudstilling og senere, nogle gange til dyrlægen til alle de der tjek man nu engang må underlægge sig for at få lov at føre slægten videre. Og jeg har da også fået lov at kæreste med en dejlig lyslokket amerikanerpige, som resulterede i en skøn søn og datter.
Ha´det godt. Hvis jeg må for Janna og Claus, kan det være jeg skriver igen.
Mange glade hilsner Ollie.

                        Mille .
Vi valgte en amerikansk cockerspaniel, idet familie tæt på os har en sådan og den passer utrolig godt ind i vores familiemønster. Dels bor vi i et 1½ plans rækkehus på 130 m2 fordelt på to plan som bevirker at hunden ikke må være for stor efter vores opfattelse, idet der skal være plads til os alle.
Ydermere skulle vores kommende hund være børnevenlig og familievenlig. Alle disse egenskaber fandt vi i den amerikanske cockerspaniel. Vi fik Mille da hun var godt 4 mdr. og det var et plus, da hun så allerede var renlig, pånær de første par dage, hvor hun lige skulle finde sig til rette. Efter en uge kunne Mille være alene hjemme uden at lave en eneste ulykke.
 Milles mor havde opdraget så godt på Mille at det blev nemt for os som førstegangs hundeejere.
 Vi kan konstatere at dette er verdens bedste hunderace, af flere årsager. Dels nem at opdrage, altid glad for opmærksomhed, legesyg m.m. Eneste ulempe er hundehårene, derfor er det en god ide at lære at trimme hunden selv. Så er der ikke slet så mange hundehår i ens hjem, foruden at man altid har en pæn og præsentabel hund at se på.
 Med venlig hilsen Gitte og Bo.

                            Sir James !

                   Vores lille amerikaner dreng !

Vi havde et stykke tid snakket om at få en lille hund. Og jo mere jeg så på amerikanske cockere, jo mere forelsket blev jeg. Jeg kendte godt racen, da mine forældre havde haft 3. Og en dag i begyndelsen af året, surfede jeg rundt på nettet og finder Danas Americans. Til min store glæde ser jeg at der er 2 små "drenge" til salg.
Jeg ringer og Janna tager telefonen. Hun er meget imødekommende og nem at snakke med. Vi snakker længe og samme dag om aftenen, får vi en mail med billeder af de 2 dejlige drenge. SÅ var vi leveret, det skulle være den lille sorte. De følgende dage gløder telefonen og det ender med at vi tager til Aalborg om lørdagen.
Det blev nogle dejlige timer, med to dejlige mennesker, der bare holder så meget af deres skønne hunde.
Det var egentlig meningen at vi ville vente til uge 7, hvor i havde ferie. Men det kunne vi simpelthen ikke. Vi måtte bare have ham, så med nogle fridage og noget afspasering, hentede vi ham om onsdagen. Og han er bare den bedste hund i verden, altid glad. Der er mange sjove episoder, bl.a. kan man pludselig se en lille sort hund med en fane af toiletpapir efter sig (der er mange meter på sådan en).
Jobbe, som Sarah har døbt ham, giver bare så mange glæder. Og sikke en velkomst man får når man kommer hjem, så vrikker hele kroppen.
Han er vores første amerikaner, men bestemt ikke den sidste. Til næste sommer får han forhåbentlig en lys lillebror, der skal hedde Bailey.
Med de dejlige hunde, Janna og Claus laver, gør vi det gerne igen.
Jobbe (Danas Americans Black Shadow) er nok det menneske der ligner en hund mest.
Mange hilsner fam. Braad.